Om Vedstaarup Teglværk A/S
Vedstaarup Teglværk A/S råder i dag over et fuldautomatisk produktionsanlæg, som kapacitetsmæssigt kan producere 40 mio. mursten fordelt på både maskinsten (hulsten) og blødstrøgne sten i mange varianter samt specialsten.
Foruden murstenproduktion har Vedstaarup Teglværk A/S også
et produktionsanlæg til spændarmerede overliggere og teglbjælker.
Teglværket har med sine 40.000 m2 under tag skaffet sig de bedste betingelser for at opretholde en stabil produktion hen over hele året, d.v.s. også i de måneder hvor vejret i Danmark sætter ind med regn og sne. Disse rammer er med til at give teglværket de bedste styringsmæssige betingelser, så man kan leve op til de krav der i dag stilles til et moderne og fleksibelt teglværk med mange produkttyper. Vedstaarup Teglværk A/S har i dag 30 ansatte.
Vedstaarup Teglværk A/S er medlem af Dansk Murstenskontrol. Medlemskabet betyder, at man er underlagt Murstenskontrollens bestemmelser, hvor der sker en regelmæssig kvalitetskontrol for at sikre at produkterne lever op til gældende kvalitetskrav for mursten.
Se vores videofilm her og få inspiration til et besøg på Vedstaarup Teglværk.