Velkommen til Vedstaarup Teglværk A/S
Vedstaarup Teglværk A/S, som ligger idyllisk placeret ved den lille by Turup lidt udenfor Assens på Fyn, er i dag et af Danmarks mest moderne teglværker. Investering i den sidste nye teknologi har betydet at man er i stand til at producere et meget varieret produktsortiment med mange forskellige og spændende murstensvarianter med hensyn til størrelser, farver, mønstre mm. Indførelse af den nye højteknologi har foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter også betydet, at Vedstaarup er et af de mest energivenlige teglværker i Danmark.
Salget af teglværkets mange produkter varetages af salgsfirmaet Egernsund Tegl, som er bosiddende i Sønderjylland men repræsenteret over hele landet samt i Sverige og Tyskland.
Foruden en stabil og velorganiseret salgsorganisation råder Egernsund Tegl også over et laboratorie, som kan være behjælpeligt med beregninger og tekniske anvisninger i alle byggeriets teglfaser.